Hvad er en hjerneskade?

Hjernen er et forunderligt organ, der sidder rimelig velbeskyttet inde i kraniet. Den normale hjernes virkemåde findes godt beskrevet hos ”The Brain from Top to Bottom”, www.thebrain.mcgill.ca (1).

Hjernen kan skades på mange måder. De hyppigste årsager til hjerneskade er en blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi) og traumatisk hjerneskade efter f.eks. fald eller trafikulykker. Hjerneskade kan også opstå som følge af betændelsestilstande, svulster, forgiftninger eller ved iltmangel.
 
Der var i 2009 ca. 22000 indlæggelsesforløb med erhvervet hjerneskade i Danmark(2), og det skønnes at mere end 60.000 mennesker i Danmark lever med en erhvervet hjerneskade. For flere fakta, se www.vfhj.dk/default.asp?PageID=834 (3)
Når hjernen skades inddeles den akutte påvirkning i 3 sværhedsgrader:
            1. Let
            2. Moderat
            3. Svært påvirket hjernefunktion
Den akutte sværhedsgrad opgøres ved hjælp af observationer og undersøgelse af:
1. Tab af bevidsthed – målt med fx Glasgow Coma Scale
2. Hukommelsestab – før og efter skadens opståen målt i minutter, timer, dage, uger eller måneder(Post-traumatisk anmesi – PTA)
3. Blodtryk og iltmætning i blodet, samt vha.
4. Neurologiske- og neuroradiologiske undersøgelser.
Jo sværere hjernepåvirkningen er jo lettere er det praktisk talt at diagnosticere og dokumentere at hjernen har taget skade. Har man f.eks. været involveret i et voldsomt trafikuheld eller er man faldet 5 meter ned fra et tag, hvorved man straks bliver bevidstløs og forbliver bevidstløs i 2 uger – så har man pådraget sig en svær hjerneskade.
At diagnosticere en let/mild hjerneskade er en mere kompliceret affære. World Health Organization(WHO) definerer, at en person har pådraget sig en let/mild traumatisk hjerneskade når et eller flere af disse krav er tilstede:
1. Der skal som udgangspunkt have været et traume/slag mod hovedet
2. Slaget mod hovedet skal have resulteret i en eller flere af disse tegn:
                                            a. Forbigående konfusion
                                            b. Disorientering
                                            c. Svækket bevidsthed
                                            d. Hukommelsesforstyrrelse omkring skade tidspunktet
                                            e. Tab af bevidsthed på under 30 minutter
                    f. Observerede symptomer eller tegn på neurologisk eller neuropsykologisk funktionsnedsættelse. (4)
Hvis et af disse tegn kan rapporteres af patienten eller vidner kan der ud fra WHO’s standarder være tale om en let erhvervet hjerneskade. Interessen for de lette hjerneskader eller ”mild cognitive impairment”(MCI) er steget især indenfor militæret, den professionelle sportsverden og bredder sig langsomt til amatør sporten og almene idrætsudøvere.
Følgevirkningerne efter en hjerneskade kan vise sig som funktionsbegrænsninger fysisk, psykisk eller socialt. Hvor meget man får nedsat sin funktionsevne bestemmes af hvor i hjernen skaden er sket samt hvor stort eller hvor mange områder af hjernen, der er påvirket(5).
Følgevirkningerne kan være:
1.       Synlige, som ved lammelser, gang- og balanceproblemer samt talebesvær(afasi) eller
 
2.       Usynlige, som ved hukommelsesproblemer, tab af evnen til at læse, regne eller finde rundt, manglende ansigtsgenkendelse eller svigtende dømmekraft.
Sundhedstyrelsen har opdelt rehabilitering af hjerneskadede personer i 3 faser(6): Den akutte(fase 1), den sub akutte(fase 2) og den post akutte fase(fase 3).
Efter en gennemgang af 956 lodtrækningsforsøg er der stærk evidens for at akut og specialiseret sygehusbaseret rehabilitering hjælper hjerneskadede. Den bedste rehabiliteringseffekt forudsætter at den hjerneskadede og deres pårørende samarbejder med et tværfagligt specialistteam bestående af neurolog, neuropsykolog, ergo- og fysioterapeut og rehabiliteringssygeplejerske(6).
Specialistteam tager udgangspunkt i evidensbaserede metoder og forebygger sekundære komplikationer for at hjælpe den hjerneskadede til at blive selvhjulpen og i stand til klare dagligsdagsopgaver, indgå i familieliv, fritidsaktiviteter og at komme tilbage på arbejde(7). Målrettet arbejdsorienteret rehabilitering bringe ca. 40 % flere hjerneskadede tilbage i en eller anden form for beskæftigelse sammenlignet med de der ikke modtager denne træning(8).
Træningen anbefales at starte så hurtigt som mulig og bør være så intensiv som patienten kan tolerere – startende med 1,5 time dagligt i fase 1 og øges i intensitet frem til fase 3, hvor man kan have et målrettet træningsbehov på 5 – 7 timer dagligt(9).
Efter endt specialiseret tværfaglig rehabilitering overtager kommunen genoptræningsforpligtigelsen. I skrivende stund er der kun sikret ”grønt lys” og beskrevet rehabiliteringsforløb for de svært hjerneskadede i fase 1. For 8/9 af alle hjerneskadede er der endnu ikke beskrevet rehabiliteringspakker(se venligst figur 1. Hvem er sikret GRØNT lys?).
Figur 1. Hvem er sikret GRØNT lys?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Håbet for fremtiden er, at alle hjerneskadede sikres lovgivningsfæstet ret til rehabilitering uanset sværhedsgrad eller hvor de er i deres påtvungne nye liv. Med Leif Vestergaard’s ord, direktør for Kræftens Bekæmpelse, bør vi en gang for alle bliver enige om: ”Vi skal have slået fast, at når der er ny behandling, som virker på patienter i resten af verden, så virker den også på patienter i Region Midtjylland ….. Vi føler os helt sikre på, at man i Region Midtjylland …. overholder sundhedsvæsnets grundlov om, at ny og effektiv behandling skal gives til patienterne”(10). Man kan også nære håbet om, at denne ”grundlov” blev udbredt til at omfatte til kommunernes tilbud til hjerneskadede og deres pårørende.
Kilder:
1.       www.thebrain.mcgill.ca .
2.       Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologi vurdering, Sundhedsstyrelsen, 2011,13(1)
3.       Videnscenter for Hjerneskade, www.vfhj.dk/default.asp?PageID=834 
4.       Tony Ricci, Ph.D.: Medical – Legal Aspects of Preparing and Presenting a TBI Case. 28th Annual Conference, The Brain Injury Association of Colorado, 2010.
5.    WHO: Rehabilitation for Persons with Traumatic Brain Injury, 2004; http://whqlibdoc.who.int/hq/2004/WHO_DAR_01.9_eng.pdf
6.       Behandling af traumatiske hjerneskader 
og tilgrænsende lidelser, Sundhedsstyrelsen, 1997, http://www.sst.dk/publ/publ1997/beh_traum_hjerneskader/index.html
7.       Evidence-Based Review of Stroke Rehabilitation: Executive Summary, 12th Edition, Robert Teasell, et. Al., Topics in Stroke Rehabilitation 2009;16(6):463–488
8.       Malec JF. Vocational rehabilitation. In High, WM et al (Eds.) Rehabilitation for traumatic brain injury. New York: Oxford 2005
9.       DeJong, G. et al.: “Toward a Taxonomy of Rehabilitation Interventions: Using an Inductive Approach to Examine the “Black Box” of Rehabilitation”. Arch Phys Med Rehabil Vol 85, April 2004, p. 678 – 686.
10.  Leif Vestergaard Pedersen, citat. DR Østjylland 11-01-2011.


 




Send os en mail