Vejlefjords bestyrelse
Vejlefjord er fondsejet og ledes af en bestyrelse, hvis sammensætning af medlemmer har en mangfoldig baggrund.
Vejlefjord – 110 års historie
Vejlefjords grundlægger, læge Chr. Saugmann, etablerede Danmarks første tuberkulosehospital, Sanatoriet for Brystsyge, i år 1900.
Senere blev der behov for ændret behandlingsfokus, og Vejlefjord blev under navnet Jysk Nervesanatorium til behandlingssted for neurotiske lidelser i 1957.
Siden 1985 har Vejlefjord fungeret som genoptræningscenter for senhjerneskadede samt professionelt kursus- og konferencecenter.
Vejlefjord i ny tilpasning
Igennem tiden har nye vinde i det omgivende samfund krævet tilpasning, og i starten af 2000´erne bankede samfundsstruktur-forandringer på døren.
Bestyrelsen besluttede da at igangsætte et storstilet til- og ombygningsprojekt. Målet for byggeprojektet, der startede i 2005, var at fastholde behandlings-kernekompetencerne på højest mulige niveau og samtidig forøge antal ydelser på såvel sundheds- som kursus- og konferenceområdet.
Vejlefjord har nået målet
Da byggeprojektet i 2008 var færdigt, var Vejlefjord igen klar til at imødekomme nye behov og udvikle tilbud. Således giver bl.a. de to nye behandlingshuse patienter fra hele landet nye muligheder for bedre livskvalitet, idet Chr. Saugmanns tanker om forebyggelse og sundhedsfremme stadig ligger bagved alle nye tiltag.
Samtidig er der skabt nye muligheder både for videreudvikling af den særlige genoptræningskompetence og for udvikling af nye tilbud og kompetencer med henblik på at fremme folkesundheden og sygdomsforebyggelse generelt til glæde for alle – patienter såvel som hotelgæster.
Under byggeriet er den gamle smukke hovedbygning omdannet til hotel og tilbygget kongresfaciliteter og velværeafdeling med termiske bade og plejende behandlinger – noget som patienterne i behandlingshusene også benytter.
Mange års behandlingserfaring og det hele menneske er således stadig i fokus på Vejlefjord. Vejlefjord glæder sig til at modtage dig som gæst.
Du får det bedre på Vejlefjord!
Få mere at vide om:
Vejlefjords bestyrelse
Vejlefjords organisation
Vejlefjords historie
Vejlefjords mission og værdier
Kurveje og natur
Faggrupper på Vejlefjord