Hjerterehabiliteringsopholdet omfatterOpholdet, der varer i fem dage fra mandag til fredag, indledes med undersøgelse og samtale med læge, sygeplejerske og fysioterapeut.
Vi tilrettelægger i samarbejde med dig dit ophold på Vejlefjord på baggrund af den indledende undersøgelse og samtale, og der bliver udfærdiget en handlingsplan og et individuelt tilrettelagt ugeskema.
Rehabiliteringsforløbet vil veksle mellem gruppe- og individuel træning samt undervisning og selvtræning.
Du får kontakt til diætist under opholdet, og hvis der er behov, også til psykolog og ergoterapeut.
Desuden får din nærmeste pårørende tilbud om at deltage i undervisningsforløb for pårørende til personer, som er ramt af en hjertesygdom.
Opholdet afrundes med udlevering af en genoptræningsplan.
Se eksempel på ugeprogram her. Kom videre til:Formålet med hjerterehabilitering Behov for hjerterehabilitering? Betaling for et hjerterehabiliteringsforløb på en uge
Hjerteforeningen og Vejlefjord samarbejder om hjerterehabiliteringsophold på Vejlefjord. Der vil være mulighed for yderligere hjerterehabilitering i Hjerteforeningens regionale rådgivningscentre.
|
